Kranio Sakral Terapi
Kranio sakral terapi er en blid men samtidig meget dybdegående behandlingsform der med blide tryk kan genoprette ubalancer, løsne spændinger og rette skævheder i hestens krop. Der arbejdes ud fra det kranio sakrale system der består af kraniets knogler, rygsøjlen, korsben, halehvirvler, membraner (hjernehinder) og cerebrospinalvæsken (hjernevæske).
Derudover arbejdes der med bindevæv og muskulatur og kranio sakral terapi har således indflydelse på nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen. Cirkulation af cerebrospinalvæsken medfører en rytmisk bevægelse som kaldes den kranio sakrale rytme. Cerebrospinalvæsken pumpes rundt i det kranio sakrale system og får knoglerne til at bevæge sig sammen og indbyrdes i forhold til hinanden. Hvis hesten bliver udsat for et traume, fx et slag mod hovedet, et chok eller sygdom, kan det påvirke disse bevægelser og skabe blokeringer og restriktioner, som giver en ubalance i kroppens system. Kranio sakral terapi fokuserer på at genoprette balancen i kroppen og arbejder med kroppens egne ressourcer med henblik på kroppens naturlige evne til selvhelbredelse.
Der findes flere tilgange til kranio sakral terapi, hvilket er den måde man arbejder på.
Jeg arbejder både med den biomekaniske tilgang som består af manuelle teknikker og den biodynamiske tilgang som er mere indfølende og lyttende, uden nogen form for manipulation.
Jeg kombinerer begge tilgange i mine afbalanceringer men afbalanceringen bliver altid tilpasset hver enkelt hest med udgangspunkt i hestens behov på den pågældende dag.
​
​


Kranio sakral terapi kan bl.a. afhjælpe:
Skævheder og låsninger
Muskelspændinger
Nedsat præsentation under arbejde
Ridemæssige problemer som fx at stille og bøje hesten
Ændring af adfærd, hesten begynder fx at bukke eller spooke.
Rygproblemer
Lændeproblemer
Tygge og kæbeproblemer
Headshaking
Gjordkrampe
Nakkestivhed
Koncentrationsbesvær
Lindring af smerter
Chok/traumer
Uro og stress
Fordøjelsesproblemer
Efter skader og ulykker
m.m.
Husk at kranio sakral terapi ikke er en erstatning for dyrlæge/dyrlægebehandling
Mange problematikker hos hesten kan have været stået på over tid og derfor vil én afbalancering med kranio sakral terapi, ofte ikke være nok. Selvom man ofte kan se og mærke forbedringer blot efter én gang er det individuelt hvor mange afbalanceringer den enkelte hest har brug for.
Jeg kan opleve at komme ud til en hest med en problematik ét sted i kroppen og efter et par afbalanceringer viser der sig en problematik et andet sted i kroppen. Heste der går rundt med skævheder, låsninger mm. kompenserer i kroppen og derved skabes der hurtigt nye ubalancer i kroppen.
​
Kranio sakral terapi er ligesom når man skræller et løg, man skræller et lag af gangen og de dybereliggende problematikker kommer derved mere op til overfladen.
Kroppen arbejder efterfølgende videre på den proces der igangsættes under afbalanceringen. Derfor anbefaler jeg altid at hesten får min. 2 fridage efter en afbalancering. Det skyldes at hesten kan blive meget træt og/eller øm i kroppen i dagene efter og derfor kan have brug for helt ro.
Obs. jeg arbejder ikke på drægtige hopper. Jeg arbejder ikke på syge og halte heste eller heste der er i et dyrlægeforløb uden accept fra dyrlægen.
​